Nyheder 2006

 
December
 
Jeg vil gerne ønske alle welsh-venner en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Tak for hjælpen og de mange gode stunder i 2006 - håber at 2007 bliver lige så rigt på gode oplevelser i welsh-regi.
 
September
Så er har Maylie Macy forladt sit barn og Fyns land, og flyttet til Sjælland, hvor Ida skal passe hende og ride på hende. Hun har fået nye staldkammerater, et par fjordheste, som synes hun er vældig interessant, mens Macy er mere interesseret i at se, hvem der kommer med næste måltid mad.
 
August

Da dette års kåring skulle afholdes i her Odense, var det nærliggende at få udstillet et par ponyer. Jeg havde Maylie Dashing Mair med i showklasse, hvor hun blev nr. 2.

Maylie Macy og jeg kom på en delt fjerdeplads i "Old Ladies Cup".

Rhydeilian Seren blev kåret i 1.kl.fløj, blev reserve hoppechampion og reserve supreme champion sec. C.

Hendes føl Maylie Serafina gjorde det mindst lige så godt som sin mor, idet hun vandt sin showklasse, blev reserve ungdyr champion sec. C og supreme føl champion.

Alt i alt særdeles tilfredsstillende - en rigtig god kåring til trods for det værste vejr i mands minde!

Jeg vil gerne takke alle hjælperne - Stine, Lene Hougård, Morten Bebe og sidst (men ikke mindst!) Klaus Lindberg med familie, uden dem var det aldrig gået!

Efter kåringen kom Rhydeilian Seren og hendes føl Maylie Serafina også til Langeland, og deler nu stald med de andre C'ere.

Maylie Nerissa er nu solgt, og jeg ønsker de nye ejere held og lykke med hende.

 
Juli
Rhydeilian Seren er færdigbedækket, og ser ud til at holde, så der kommer forhåbentligt også et fint føl efter Cefn Lyn næste år. Samme herre er helt færdig med sæsonens forpligtelser, og er nu flyttet til Langeland, hvor han går sammen med Khan Jessica.
 
Juni
Khan Jessica har været på herrebesøg, og er nu sandsynligvis drægtig med Cefn Lyn - hun er i hvert fald ikke løbet om endnu. Hun er blevet afløst af Rhydeilian Seren, der nu står klar til at blive bedækket af Cefn Lyn.
 
Maj

Så kom årets føl! Først på banen var Maylie Macy, der 17/5 imod alle odds fik føl alligevel - og oven i købet et hoppeføl: Maylie Dashing Mair - det sidste hoppeføl efter Maykel Illtyd Dash. Hun er rød, har en sjov, skæv skudstjerne og 3 sokker.

Og 1½ uge senere fulgte Rhydeilian Seren "traditionen" og folede mens jeg ikke var hjemme. Den 28/5 leverede hun også et hoppeføl, Maylie Serafina, brun med smal skudstjerne og 4 sokker, efter Rytterbjergets Infinity.

 
April

Vinteren er ved at slippe sit tag, der har været lidt stille på aktivitetsfronten. Men her i april fik jeg min nye sec. C hingst hjem, det er en ældre herre på 19 år ved navn Cefn Lyn. Han er allerede faldet godt til i sin midlertidige stald hos Louise, og får snart damebesøg, idet det er meningen, at han skal bruges til både Khan Jessica og Rhydeilian Seren.

Et ungdomsbillede af Cefn Lyn

 

Januar 2006

Så blev det vinter....